Internationalt

Politiske mål for Global Økonomi, Udenrigspolitik, EU, Færøerne og Grønland, Ulandshjælp, Sikkerhedspolitik.

Global Økonomi
Udenrigspolitik
EU
Færøerne og Grønland
Ulandshjælp
Sikkerhedspolitik

 

Global Økonomi

I den vestlige verden har vi en økonomisk vækst og materielle goder, som man ikke kunne forestille sig f.eks. ved krigens afslutning. Den økonomiske vækst er i de senere år blevet et globalt anliggende, idet de enkelte landes økonomi mere og mere er afhængig af verdensøkonomien.

Den økonomiske globalisering medfører større og større forskelle - nationalt mellem de rige og de fattige, og internationalt mellem de rige lande og de fattige lande.

Verdensbankens tal for 1999 viser, at der i i-landene lever 891 mio. mennesker og i ulandene 5.084 mio. mennesker, hvoraf de 2.471 mio. lever under eksistensminimum!

Den kommercielle globalisering fremmer gennem sin ubønhørlige profit-maksimering en underminering af sociale strukturer, lokalsamfund og miljø. Den skaber en udvikling hen imod stadig større virksomheder, som optimerer profitten for ejerne (aktiemarkedet), mens samfund, natur og befolkning betaler prisen, idet miljø- og sociale omkostninger i dag ikke betales af virksomhederne.

Vi har en situation, hvor verdens 3 rigeste mænd ejer mere end de 37 fattigste nationers samlede bruttonationalprodukt, og hvor et par hundrede milliardærer ejer mere end halvdelen af verdens befolkning tilsammen. Samtidigt har vi som nævnt store sociale og miljømæssige globale problemer. Globaliseringens fravær af økonomisk logik Globaliseringen bliver solgt som et liberalt projekt, der bygger på solide økonomiske teorier, og som kan skabe vækst i hele verden. Reelt er der intet teoretisk belæg for værdien af den nuværende økonomiske politik. Den er reelt formuleret af de store virksomheder, og den har tværtimod følgende negative virkninger:

  • Stor magt hos udemokratiske organisationer som WTO (World Trade Organization), IMF (International Monetary Fund) og Verdensbanken
  • Stigende uligheder globalt og også internt i de enkelte lande samt enorme koncentrationer af kapital og magt.
  • Rovdrift på naturlige og menneskelige ressourcer, idet disse er ”gratis” set fra et virksomhedsperspektiv og derfor ikke behandles med den fornødne respekt.
  • Nedbrydning af lokale sociale systemer, nedslidning af arbejdskraft og en konkurrence lande imellem om at underbyde hinanden for at tiltrække investeringer fra de multinationale virksomheder.
  • Det er meget vanskeligt for de ikke-industrialiserede lande at opbygge konkurrencedygtige industrier, fordi de ikke har ret til at beskytte disse industrier, mens de udvikler sig.
  • Et land kan ikke længere bestemme hvilke varer, man ikke ønsker på sit marked (f.eks. produkter baseret på genmanipulation, børnearbejde, hormoner, vækstfremmere, m.m.).


 
Politiske mål



Det gældsbaserede pengesystem ligger som en grundlæggende årsag bag mange af samfundets problemer, fordi det nødvendiggør en eksponentiel vækst, som er motivet bag globaliseringen. De ovennævnte globale institutioner, bygger desværre på et grundlag, som er i direkte modstrid med den almindelige borgers interesser. Derfor mener VisionsPartiet, at det fornuftigste vil være at melde EU ud af disse organisationer. Derefter kan der arbejdes for etableringen af nogle nye organisationer baseret på en holistisk tænkning, som kan regulere de internationale relationer, baseret på:

  •     Demokratisk kontrol med de besluttende instanser
  •     En reel liberal markedsøkonomi, hvor vi accepterer legitimiteten i, at det enkelte land beskytter dets lokale produktion og økonomiske interesser.
  •     Bilaterale handelsaftaler baseret på frivillighed, hvor miljømæssige og sociale hensyn indgår på linie med økonomiske hensyn.
  •     At bl.a. sociale og miljømæssige omkostninger indregnes i produktions-udgifter.
  •     Etablering af komplementære og rentefri pengesystemer, som kan komplemen-tere den rentebærende nationalvaluta og skabe en større fleksibilitet og mangfoldighed i økonomien.


Danmark må arbejde for - gennem EU - at der indføres en Tobinskat, som er en beskatning på 0,1% af al valutahandel med henblik på spekulation. Da den internationale valutahandel udgør omkring 10.000 mia. kr. om dagen, hvoraf omkring de 95% er i spekulationsøjemed, vil selv de 0,1% i skat kunne give store indtægter, som kan anvendes gennem FN til forbedring af forholdene i u-landene.

Udenrigspolitik

Danmark skal markere sig stærkere som forkæmper for menneskehedens enhed og menneskerettighederne, og være bevidst om at disse ikke bruges undertrykkende. Endvidere som modarbejder af blokpolitik, samt de frie markedskræfters og de multinationale selskabers udnyttelse af ulandenes ressourcer med tilknyttede miljøkatastrofer og fattigdom.

Der må sættes et stærkt fokus på internationalt samarbejde både humanitært og økonomisk for at forbedre forholdene de steder, hvor flygtningene kommer fra, og hvor også terrorismen har sine rødder. De enorme økonomiske uligheder må vi begynde at nedtrappe og udligne. Vi, der har rigdommen og forståelsen, må hjælpe på en uselvisk måde. Således bl.a. eftergivelse af ulandenes gæld til de rige lande, nedtrapning og ophævelse af de rige landes landbrugsstøtte, så de ulande, der har en landbrugsproduktion, kan klare sig og måske endda være med på markedet.

De rige landes støtte til egne landbrug udgør mere end 8 mia. kr. om dagen! Dette er den væsentligste hindring for, at ulandene kan sælge deres varer på verdensmarkedet. De rige landes landbrugsstøtte til egne landbrug er 7-8 gang så stor som den samlede ulandsbistand!

Ulandenes landbrug er mange steder i forvejen økologisk, fordi der ikke har været midler eller adgang til kunstgødning og kemikalier. Det er derfor en oplagt mulighed at støtte udvikling af økologisk og bæredygtigt landbrug - med mulighed for eksport. Der skal også gives støtte til at ulandene kan udvikle egne virksomheder, der kan fremstille færdige varer til eksport.

Der må arbejdes på etablering af et internationalt samarbejde, med henblik på en styring af den økonomiske globalisering. Den politiske globalisering skal op på siden af og helst foran den økonomiske globalisering. Ellers vil den meget store skævhed mellem de rige lande og de fattige lande fortsat vokse, med større ustabilitet, terrorisme og flygtningestrømme til følge, og samtidigt indskrænkes yderligere de enkelte landes muligheder for indflydelse på den globale økonomi.

Derfor må der bl.a. arbejdes på indførelse af Tobinskatten, som nævnt under ”Global økonomi”. En sådan vil kunne tilføre store beløb til FN, som kan anvendes til forbedring af forholdene i ulandene. Vi skal arbejde for at fremme international konfliktløsning og nedrustning.

Se også under EU, Ulandshjælp og Forsvar.

EU

1. Analyse

Udvikling.

Den hidtidige udvikling i EU har været præget af økonomisk tænkning og harmonisering af lovgivning, administration og infrastruktur. Denne harmonisering har delvist været nødvendig for at få unionen til at fungere, men har også båret præg af en materialistisk, strukturel og økonomisk tænkning. Den hidtidige proces har skabt et velfungerende EU, som i fremtiden i stigende grad kan orientere sig imod den næste fase i sin udvikling, nemlig at uddybe forståelsen for unionens kulturelle og åndelige formål og muligheder.

Det holistiske EU, er en union, som på en gang forpligter sig på et dybere plan over for de fælles idealer, og samtidig giver udstrakt frihed for den enkelte nation til at udvikle sig inden for de overordnede rammer. Målet er ikke ensretning, men at fostre en ånd af fællesskab, hvor det er frivillig offervilje frem for juridiske forpligtelser, som præger unionen. Kun gennem frivillighed og kultivering af en offervilje og idealisme hos den enkelte nation, kan en sand samarbejdets ånd bære unionen frem. Denne ånd, og den virkning, som dens eksempel vil have på verdenssamfundet, er EU's største og vigtigste gave til menneskeheden.

EU skal lægge vægt på de overordnede idealer og visioner om en holistisk union, som er solidarisk med den omgivende verden.

 

Den nuværende situation.

EU er for mange mennesker årsag til en vis usikkerhed:

    Mange borgere er usikre eller bange for, at flere og flere beslutninger tages for langt væk fra borgerne.
    Mange borgere er usikre og bange for, at der indføres fælles regler, der sætter Danmarks værdier og udvikling overstyr.
    Mange borgere er usikre og bange for, at EU har for meget bureaukrati og korruption.
    Den frie bevægelighed af kapital og varer sættes over hensyn til miljø, psykisk velfærd og medmenneskelighed.
    EU er med til at opretholde nogle markante skævheder i internationalt perspektiv:
    På grund af EU’s fokusering på økonomi har EU et stort medansvar for den store skævhed mellem de rige og de fattige lande som følge af den økonomiske globalisering.
    Lobbyister spiller en stor rolle for de informationer, der finder vej til EU. Lobbyister fra stærke økonomiske organisationer og multinationale selskaber har langt bedre muligheder for at påvirke EU’s beslutninger end lobbyister fra bl.a. mange NGO’ere.
    EU giver hvert år ca. 300 mia. kr. i støtte til EU’s landmænd, hvilket er halvdelen af EU’s samlede budget. Det svarer til ca. 135.000 kr. pr landmand, og dette er med til at forvride konkurrencen på verdensmarkedet til ulempe for de fattigste lande, der har svært ved at sælge deres produkter.
    Landbrugsstøtten til de rige landes egne landbrug (inkl. USA) er 7-8 gange så stor som den samlede ulandsbistand!

2. Bevidstgørelse

Et forenet Europa er et fremskridt i forhold til århundreders nationalisme, konflikter og national egoisme. Vi må være for et samarbejde i Europa, vi må være med og påvirke indefra.

Men EU er grundlagt på et økonomisk værdisæt, som ofte er begrænsende for medmenneskelig og miljømæssig vækst. Vi må derfor arbejde indenfor EU ud fra en højere bevidsthed, for at magteliten svækkes, at korruption modarbejdes, at processerne synliggøres mest muligt.
3. Politiske mål

EU’s næste fase bør bygge på værdier som decentralisering af magt og beslutninger, bæredygtighed, mangfoldighed i kulturen, menneskelig vækst, forståelse af at vi er søstre og brødre, så enhedsforståelsen flyttes fra økonomi til mennesker. Der må arbejdes målbevidst mod pamperi og korruption. EU's struktur må gøres mere gennemsigtig, bl.a. gennem decentralisering. Vi vil arbejde for en bevidstgørelse om disse ting. Den eneste vej frem til en god livskvalitet for alle i medlemslandene er konstruktiv modstand og bevidstgørelse.

Igennem dette vil EU på sigt modnes og udvikle sig til et levende centrum for en høj samlet bevidsthed for det bedste i menneskeheden.

Forslag til konkrete tiltag:

    EU’s hjælp til Østeuropa og Rusland må prioriteres højt.
    Nedtrapning og ophævelse af EU’s landbrugsstøtte (p.t. 300 mia. kr. pr. år).
    EU må gå i spidsen for internationalt samarbejde for at forbedre forholdene de steder, hvor flygtningene kommer fra - både humanitært og økonomisk. Således bl.a. eftergivelse af ulandenes gæld til de rige lande. Handelsaftaler skal støtte, at ulande har en landbrugsproduktion og udvikler egne virksomheder, der kan fremstille færdige varer med mulighed for eksport til EU-landene.
    EU skal spille en mere aktiv rolle med at fremme globale interesser i verdenssamfundet.
    EU skal selv være et eksempel på bæredygtig udvikling samt globalt ansvar i miljø, menneskerettigheder og støtte til fattige lande.
    Det vil være særdeles gavnligt for EU’s handlefrihed at melde sig ud af WTO, IMF og Verdensbanken, og oprette nye internationale institutioner baseret på holistiske principper og en ægte solidaritet med de fattige lande.
    EU må støtte. at medlemslande kan være foregangslande på forskellige områder ud fra menneskelige og etiske værdier, således f.eks. miljø, sundhed, fødevarer, energi, m.v. Dette må gøres ud fra et ideal om mangfoldighed og selvbestemmelse.
    EU skal støtte NGO-lobbyister, så der kan komme mere balancerede informationer til EU’s udvalg og besluttende organer.


 
 
Færøerne og Grønland



Færøernes og Grønlands tilhørsforhold til Danmark stammer fra en tid, hvor Norge var underlagt Danmark – frem til 1814. Island tog konsekvensen heraf ved landets erklæring om uafhængighed fra Danmark i 1944, og det ville være naturligt, hvis Færøerne og Grønland gør sig uafhængige.

VisionsPartiet går derfor ind for, at disse nordatlantiske folk har fri selvbestemmelse til at frigøre sig helt, og ved en delvis frigørelse må begge parter være enige om, hvad der stadigt skal være fælles, og om der stadigt skal være økonomisk støtte fra Danmark.


 
Ulandshjælp



Ulighederne mellem de rige lande og de fattige lande forøges, og dette er den primære årsag til de store globale problemer: sult, fattigdom, krige, terrorisme og flygtninge.

Mellem 1990 og 2000 faldt de riges landes ulandsbistand fra 0,33% af bruttonationalproduktet til 0,22%.

Danmark skal gå i spidsen og yde 1% af bruttonationalproduktet og arbejde for, at andre lande øger deres ulandsbistand.

Vi i de rige lande må alle give, for at der kan komme balance i verden. De rige lande bliver nødt til at ofre, hvad det måtte koste - på alle måder - for at nedbringe ulighederne. Der er ingen anden vej til en retfærdig og tryg fremtid. Vi skal derfor arbejde for en fair handel mellem de rige lande og ulandene, dvs. at de rige landes grænser skal åbnes for ulandenes produkter, og at de rige lande må acceptere en toldbeskyttelse i ulandene mod særlige billige produkter fremstillet med statstilskud i de rige lande.

Nødvendigheden ses bl.a. af det forhold, at selv om den internationale handel er 3-doblet i løbet af de seneste 20 år, så er verdens 48 fattigste landes eksportandel næsten halveret og svarer nu til under ½% af verdenshandelen.

Ulandenes gæld til de rige lande eftergives. Danmark skal arbejde for, at ulande får egen bæredygtig produktion.

Der skal stilles større krav til modtagerlande om mindre militær, mere demokrati, bedre retsvæsen og respekt for menneskerettigheder.


Sikkerhedspolitik


Analyse/Bevidstgørelse

Danmarks væsentligste sikkerhedspolitik bør knyttes til FN og EU. I tilknytning til disse organer bør vi spille en aktiv rolle for at skabe fred og forsoning mellem nationer og magtblokke. Danmark skal arbejde for at styrke alle forsøg på international konfliktløsning, inden en konflikt vokser sig for stor.

Danmark skal være forkæmper for et grundlæggende internationalt samarbejde, der gradvist udligner de omfattende globale skævheder, som er den største årsag til krige og terrorisme. Den vigtigste sikkerhed opstår ved samhandel og samarbejde bygget på ligeværdighed og respekt mellem nationerne.

Vi skal være med til at modvirke magtfulde nationers forsøg på at skabe fjendebilleder og at involvere verdenssamfundet i at skabe fjendebilleder, blokader og krige.

Indenfor en overskuelig fremtid kan vi ikke undvære militæret, fordi det skal bruges i globalt samarbejde.

Militær, der fungerer som et forstærket internationalt politi, kan støtte arbejdet for retfærdighed i verden og for menneskehedens enhed ved at sætte grænser for menneskets ondskab.

I mange tilfælde er en neutral holdning selvisk, fordi den ikke tjener til at modarbejde det mørke, der ytrer sig i undertrykkelse af folkeslag og svage befolkningsgrupper.

EU må på globalt plan tage ansvar for en fremtidig sikkerhedspolitik, baseret på en international retsorden. En orden hvor FN er det forum, som kan afgøre hvornår magtanvendelse er berettiget.

Magtanvendelse skal styres af god vilje, men god vilje skal også bakkes op af styrke, både økonomisk, moralsk og militært. Det er nødvendigt for at kunne vinde over de kræfter i verdenssamfundet, der søger at fremme polarisering, egoisme og materialisme. God vilje uden styrke leder til frustreret idealisme, mens styrke uden god vilje leder til undertrykkelse. Kun gennem kombinationen af de to kan vi sikre at magten anvendes med måde og med formål.


Politiske mål

Igennem alle relevante internationale organisationer skal vi arbejde for en proces, der begynder en udjævning af globale skævheder, og vi skal arbejde for konfliktløsning inden konflikter optrappes til krig.

Idet Danmark som militærmagt er uden betydning, er det kun gennem FN, EU og Nato at vi har mulighed til at bidrage til verdensfreden ved militær anvendelse. Vi må bidrage loyalt til at løfte den militære opgave i Nato/EU. Europa skal tage ansvar for sig selv.

Vi må arbejde for at gøre klart, at Europas militær er menneskehedens tjener og at det udelukkende vil blive anvendt for at fremme global solidaritet og sikkerhed, inden for rammerne af FN.

Dertil kommer at vi må arbejde for at modernisere beslutningsstrukturen i FN, så den i højere grad reflekterer den internationale politiske situation i dag.