Børn/unge, uddannelse

Fokus på forældre, lærere og pædagoger som forbilleder. Uddanne forældre, lærere og pædagoger i livsvisdom, herunder kærlig kommunikation. Storstilet indsats med henblik på at finde veje til at give børn og unge værdier og mening i livet.

Vælge pædagogik og mål ud fra en viden om barnets og den unges udviklingsfaser, og ikke vælge pædagogik og mål primært ud fra krav om bestemte præstationer.

Børn/unge og skolerne

1. Analyse

De fleste børn og unge i Danmark er meget privilegerede i forhold til tidligere tider og i forhold til andre samfund. Materielt set mangler de færreste noget, og mht. til institutioner og skoler er der sket en stor udvikling igennem mange år.

På mange skoler gøres der ihærdige forsøg på at finde ind til de bedste metoder for indlæring og socialisering af den enkelte elev. Et kvalificeret personale med god indsigt i barnets tarv giver det moderne barn rige muligheder for udfoldelse samtidigt med indlæring af pensa. Ved hjælp af større fokus på en målrettet indlæring, man kan også kalde det en opsummering af den metodiske læringsproces med indhold af de første 10 års skolegang, er der blevet givet nogle retningslinier, kaldet "Klare mål" i skolen.

Der er givet fornyet inspiration til fleksibel forståelse af undervisning og den enkelte elev igennem en progressiv udvidelse af intelligensbegrebet til bl.a. at omfatte: sproglig intelligens, logisk-matematisk intelligens, krops-kinæstetisk intelligens, musikalsk intelligens, social intelligens m.m.

Men selv om de fleste børn og unge som nævnt er meget privilegerede, så er der en række signaler, der fortæller os, at forholdene alligevel langt fra er ideelle:

  • Børnehaver plages af støj til stor gene for både børn og pædagoger.
  • Mange skolebørn er støjende og er ikke socialt velfungerende.
  • Pædagoger og lærere føler sig ofte nedslidte.
  • Den megen fokusering på tidlig indlæring af færdigheder skaber ligesom i tidligere tider tabere og vindere.
  • Børn og unge har ofte en følelse af ensomhed og forladthed, og depression er udbredt.
  • Behovet for psykologhjælp er stort.
  • Drenge i puberteten mangler forbilleder for en mandeidentitet.
  • Danske unge (16-20 år) har europarekord i druk, 25% af drengene og 14% af pigerne drikker over Sundhedsstyrelsens alkoholgrænser for voksne, hvilket truer deres helbred.
  • 38% af drengene og 29% af pigerne har prøvet illegale stoffer. 15% af drengene har prøvet amfetamin, ecstasy, kokain m.fl.
  • Mange unge mellem 16 – 19 år har forsøgt selvmord.
  • Der er problemer med kriminalitet og bandevold i stadig lavere aldersgrupper
  • Mange flygter fra virkeligheden ind i computerspillenes pseudovirkelighed.

Alle disse forhold er symptomer på, at noget i vores samfund er skævt. Nogle klarer sig godt, men omkring 20% fortæller, at de har det skidt.

Mange børn og unge mangler værdier og indhold i deres liv - en oplevelse af mening. De mangler voksenkontakt i form af ægte interesse og nærvær. Disse unge længes efter at leve deres liv indenfor en eller anden større kontekst af mening og værdi. De kan ikke finde meningen – de bliver frustrerede i nutidens verden.

De lever i et samfund, hvor næsten alt er muligt - hvor intet er givet. Dette er en kæmpe udfordring til ungdommen i dag, hvor alt foregår hurtigt, og hvor det handler om at "være på". Mange udvikler stress, kronisk træthedssyndrom og angstsymptomer. Mellem hvert 3. og hvert 4. barn sendes til skolepsykolog. Mange af problemerne er i småtingsafdelingen, fordi forældre ikke er rustede til at vide, hvad der er nødvendigt i børns opdragelse og at vide, hvad børnene kan klare. Forældre – og også lærere - må have en dybere indsigt i kunsten at opdrage/opfostre børn og unge ud fra livsvisdom.

2. Bevidstgørelse

De unge skal hjælpes til en tro på fremtiden. Vi skal vise dem, at der er en vej ud af frustrationen. De skal møde accept, kærlighed, krav, konsekvens og ansvar.

Vedr. pædagogik/undervisning:

Den udbredte materialistisk inspirerede forestilling, at jo før børn lærer at læse, skrive og regne, jo længere vil de nå, er fundamentalt forkert ifølge erfaringer fra Rudolf Steiner skoler, Summerhillskoler og andre pædagogikker, som er baseret på stimulering af iboende evner og mangesidet intelligens.

En godt udviklet skabende intelligens med dybde og originalitet opstår, når barnet får god tid til at modnes, så dets fantasikræfter og dets indre billedverden kan udfoldes, før det intellektuelle bremser de andre former for intelligens Når denne viden kædes sammen med det bedste indenfor folkeskolerne, kan en ny undervisning blomstre frem, som vil kunne bygge på den urgamle visdom om børns fundamentale ønske om "at lære", når man tager udgangspunkt i elevens egne potentialer.

Børn og unge vil kunne opleve en langt større helhed i deres liv gennem et tæt samarbejde mellem lærere og forældre, og ved at skolernes aktiviteter udbygges, så de får en funktion som lokalt kulturhus. Skolerne skal ikke bare være et sted hvor børnene er nogle timer hver dag. Det er vigtigt at forældre også får et meningsfyldt forhold og engagement til skolen og samvær med andre forældre og lærere.

3. Politiske mål

Børn

Fokus på barnets og den unges udviklingsfaser gennem en pædagogik, der bevidst er valgt ud fra dette. Undervisningen opdeles i trin, der svarer til børns/unges udviklingstrin, med ansvarlige ledere for hvert trin.

Forskning i udvikling af børns fantasikræfter og disses indvirkning på unges og voksnes skabende kræfter.

Stærkt fokus på pædagoger, lærere og forældre som forbilleder for både børn og unge.

Uddanne forældre, lærere og pædagoger i livskundskab/livsvisdom, herunder kærlig ("ikke-voldelig") kommunikation, og i at åbne børnenes øjne for andres behov og rettigheder, samt udvikle børnenes taknemmelighed, - så de ikke tager alle ting som en selvfølge. Mulighed for at forældre kan få terapeutisk hjælp og livsvejledning, så de bedre kan klare et godt liv sammen med børnene.

Også undervisning af kommende forældre mens barnet ventes.

Bevidsthed om at en balance mellem intellekt og kreativitet fremmer udvikling af en balanceret intelligens, ligesom brug af kroppen igennem idræt gør det.

Erkendelse, accept og stimulering af alle de forskellige former for intelligens (musisk-, kunstnerisk-, social-, følelsesmæssig-, praktisk-, m.v.) er vigtig.

Give børnene et arbejdsmiljø m.h.t. f.eks. støj, på lige fod med de krav, som sættes til voksnes arbejdsmiljø.

Unge

I skolerne indføres fag der handler om "Livsvisdom", der bl.a. kan handle om: Det enkelte menneske er værdifuldt og unikt, respekt for alle mennesker, respekt for alt liv, etik, gruppefølelse og samarbejde, udvikling af evnen til tilgivelse, god vilje og hensyn, konfliktløsning, ansvar.

Også undervisning i udvikling af evne til individuel tænkning, refleksion og erkendelse på de højere klassetrin.

Lærere skal uddannes i dette.

Der bør iværksættes en række forsøg med at udvikle skoler til lokale kulturcentre, hvorved forældre får en naturlig gang i skolen og jævnligt deltager i et fælles liv med børnene og de unge.

Der bør forskes i hvordan vi kan opbygge modeller for manderoller og kvinderoller for de unge.
Uddannelse

(Punktet er under udvikling)

Udvikling af en skabende kreativ intelligens og helhedstænkning skal være central i alle uddannelser, for at vi kan bevare og udvikle vores velfærdssamfund. Herunder må kreativitet, tænkning og filosofi samt etik indgå alle relevante steder og i tilpasset omfang. Kun herigennem kan vi have greb om udviklingen – i en stadig mere globaliseret verden, hvor bl.a. flere og flere arbejdspladser flyttes til udlandet.

I uddannelserne skal eleverne således ikke bare blive velegnede som ansatte lønmodtagere, men de skal også have udviklet en baggrund for at blive skabere af nye værdier og blive igangsættere.

I al uddannelse må der indgå et helhedssyn, som bl.a. indeholder respekt for det menneskelige fællesskab og bevidsthed om samspil med omverdenen, således også om grundlaget for fremtidens bæredygtige samfund.

Universiteterne skal ikke styres af industri og erhvervsfolk, da dette vil give en for snæver forskning og undervisning, som vil uddanne mennesker til dagens samfund og ikke til fremtidens samfund. I universiteternes bestyrelser skal der udover forskere og studerende sidde personligheder fra kultur- og åndslivet med en bred horisont og et kreativt skabende intellekt.

Forskellige aspekter af livskundskab/livsvisdom skal formuleres og tilpasses forskellige uddannelsestrin og uddannelsesområder. Således f.eks. børnehaver, skoler, gymnasier, erhvervsuddannelser og universitetsuddannelser. I børnehaverne og de mindre klasser i skolerne skal det naturligvis ikke være noget der undervises i, men noget der praktiseres som forbilleder for børnene.