Dækningsløse penge

  • Udskriv

Artiklen fortæller om pengemysteriet.

Penge uden dækning.

Værdibobler og illusioner om penge

Ansvarlig og uansvarlig omgang med penge.


Hvis man låner penge ud, så er man ikke for klog, hvis det kan forudses, at skyldneren næppe kan tilbagebetale lånet. Har man penge nok, så gør det måske ikke den store skade. Men det er ærgerligt, hvis man senere har virkelig brug for de penge.

Man bør have sikkerhed for at få sine penge tilbage senere. Ellers taler vi om såkaldte dækningsløse penge, luftkasteller, eller man kan sige, at det lånedokument, som begge parter har skrevet under på, ikke er det papir værd, som det er skrevet på. Det er let at skrive en check ud, men den er intet værd, hvis der ikke ligger tilsvarende penge klar til brug på kontoen. Hvis ikke, så er det en dækningsløs check.

Hvordan skabes penge? De trykkes, vil nogen sige, af en pengemaskine. Nej egentlig ikke, for så vil de umiddelbart være født dækningsløse. I sin oprindelse er penge blot værdipapirer svarende til konkrete varer. Det er ulige lettere at sende 10 tusindkronesedler end tilsvarende 1000 kg gulerødder. Eller tænk, hvor meget lettere, det er at have penge i tegnebogen – end gulerødderne!

Så ingen tvivl, penge er virkelig praktiske i dagligdagen. Men kan de gå hen og blive dækningsløse?

Inflation gør penge mindre værd - man kan ikke købe så mange gulerødder for de samme penge som før inflationen. Selv i dag har visse lande en afsindig inflation.

Hvordan kan penge med tiden blive stadig mindre værd? Ja, der sker jo det, at på den ene side så bliver gulerødderne spist eller rådner op, men de penge, som de oprindeligt svarede til, forsvinder ikke. Penge kan som papir holde sig i årevis. Noget går helt ud af balance. Disse penge er blevet dækningsløse, men florerer altså stadig i omløb, og vi kan ikke se, hvilke pengesedler der har reelle værdier bag sig, og hvilke der reelt er dækningsløse – altså falske penge på sin vis.

Vi lever altså i et verdenssamfund, hvor der er en vis mængde produkter med en vis samlet værdi. Måske skabes der flere og flere værdier, hvilket berettiger til, at der trykkes flere penge. Går verdens samlede produktmængde ned, så bør der tilsvarende tages pengesedler ud af cirkulation – penge burde destrueres.

Hvis ikke disse processer styres bevidst, så kan det gå grueligt galt. Tingene vil altid udligne sig efter det virkelige liv, og hvis vi ikke gøre det bevidst og styrende, så vil det ske på ustyrlige måder. Firmaer vil gå fallit. Selv lande kan gå fallit. Når alle de dækningsløse penge på den måde måtte blive taget væk, så kan der begyndes på en frisk. Det er set mange gange i historien, og den sidste er ikke set, før mennesker bliver så kloge, at vi kan styre disse forløb omkring penge og værdipapirer. Værdipapirer er blot "penge" af et andet slags papir end pengesedlernes.

Resumé: Varerne, produkterne forgår før eller siden, men som vores verden er nu, så forbliver pengene. Og det kunne for så vidt være i orden, hvis der bare ikke hele tiden blev flere penge. Men seddeltrykkerne kører videre, aktie- og obligationsmængden vokser.

Den slags regnskaber gøres ikke op af regeringerne, men kloge folk skønner, at der er i størrelsesorden 20 gange flere penge i omløb, end der findes værdier for, måske er det flere endnu.

Hvis det er rigtigt, så kommer der ikke en balance, før 19/20 eller 95 % af pengene er destrueret ved tab – eller ved bevidste reguleringer. Det vil næppe ske på engang, men det vil lovmæssigt udligne sig hen ad vejen.

Så vi står overfor et frygtelig destruktivt potentiale i form af dækningsløse penge og papirer. Hvem vil det gå mest ud over? Når det er ureguleret, så vil det ødelægge mange, andre vil klare sig, og enkelte kan endog berige sig på andres ulykker – siger erfaringerne hidtil.

Hvad kan man gøre bedre fremover? Ja, principielt er det let nok. Sørg for at der ikke bliver skabt flere penge, end der er værdier for. Men i praksis! Så er det bare svært. Vi skal gøre noget helt andet, end vi plejer. Bare sådan noget, som at vi er vandte til at penge giver rente, er med til at øge ubalancen. Skal der gives renter, så må det være sådan, at der fjernes tilsvarende penge andre steder.

Der er givetvis mange mulige måder at løse disse problemer på. Et forslag har været, at penge skal gøres mindre værd med tiden. Afskrives over en årrække, som man gør med fx maskiner. Et forslag har lydt på, at pengene fx skulle afskrives over 25 år, altså med 4 % pr år. Om det vil være en realistisk procentsats, kan kun virkeligheden vise. Den må som så meget andet formentlig varieres efter forholdene i verdenssamfundet til enhver tid.

Det hele er ikke let. Verden er uhyre kompliceret. Men hvis de "kloge" professorer ikke begynder at tænke efter de reale omstændigheder, ja, så vil de ulykkelige konsekvenser med mellemrum fortsat hærge verden ødelæggende.

Hvor kan du høre/læse mere om dette? I 1922 kom en række universitetsstuderende og spurgte Rudolf Steiner, om han ikke kunne fortælle dem noget om økonomi. Tyskland havde gennemlevet en krig og et sammenbrud af økonomien.

Det blev til hele 14 foredrag, og det har givetvis været svært for de unge mennesker at forstå ret meget, fordi Steiner greb det hele an på en ganske ny måde. Jeg har en norsk oversættelse i privattryk kaldet "Samfundsøkonomi", men kan vel lånes på biblioteker.

I disse foredrag gives en mængde inspirationer, som kan være ret rystende, set ud fra vores vante forestillinger og normer, men det vigtige er, at hvis ikke overholder de virkelige lovmæssigheder for et samfunds trivsel, så vil der fortsat være social uretfærdighed og dermed disharmoni og uro i verden. Vi er nogle, der overvejer at lave et større møde herom i Nørrebrohallen i 2010.

Lars Mikkelsen, civilingeniør, formand for Visions-Partiet
2-10-2008