Økologisk dag 8. august

Rapport fra Birgit Tjalve om Økologisk dag.

Økologisk dag

 


Vi havde vældig travlt i Visions-partiet op til denne dag, og på selve dagen. Vi havde i flere dage skrevet og fortalt om denne dag til hele vores netværk i Visions-partiet og også til vores personlige netværk.

Den tilbagemelding vi fik fra Den økologiske Forening var at det havde givet et overskud på 300.000, som skal gå til konsulenter vedr. omlægning til økologiske landbrug, der kan komme ud til flest mulige landmænd, så de kan få overblik over mulighederne.

Denne lærings-proces er jo kostbar, men efterspørgslen efter økologiske varer er så stor i øjeblikket, at danske landbrug ikke kan dække dette behov. Så mon ikke mange landmænd kan være motiveret for denne omlægning.

Vi havde også travlt med at bruge et fastsat beløb til nogle institutioner eller" hjem for anbragte børn", som det hedder i dag. De fik et væld af øko-varer.

Af hensyn til børnene oplyser vi ikke, hvilke det er; men vi kan oplyse, at der var utrolig stor taknemmelighed, hos de ansatte og også hos børnene de steder, hvor børnene også var tilstede, da vi afleverede varerne.

Vi, Visions-partiet, har på den måde gjort 2 gode gerninger, og vi i bestyrelsen, vil også gerne takke alle medlemmer i Visionspartiet og alle, der har sluttet op om denne "aktion- økologi".

Det var en hurtig beslutning, og det gav jo et stort arbejde, men også et meget tilfredsstillende resultat.

TAK!

Med venlig hilsen
Birgit Tjalve.