Effektivitet, kynisme og blindhed

Detaljer: Senest opdateret: Torsdag, 21. marts 2013 16:51

I form af et æventyr kritiserer artiklen tilstandende i Danmark i dag og peger frem med en vision om et samfund der passer bedre til det at være menneske

Af Birgit Karmark Tjalve, bestyrelsesmedlem i Visions-Partiet, Højskolelærer, kunstner og forfatter, tidl. skoleleder.

At der findes vågne mennesker med modets kraft i Danmark, får én til at føle ” at eventyret om Danmark” kunne ende på en mere lykkelig måde end det i øjeblikket ser ud til. Alt for længe har Tornerose sovet den søde bevidstløse søvn. At der findes kompetente mennesker med en udviklet levende sans for menneskelige værdier og en fremsynethed som får vor magtelite til at blegne er en af de gaver, der til enhver tid i menneskehedens historie har ændret historiens gang. Som en anden” uartig dreng eller pige” i ”kejserens nye klæder” afdækker de sandheden om menneskets egoisme, sløvhed og uvidenhed. Med modets kraft træder de frem som en anden Robin Hood og tør handle med ord og gerning. Disse tanker får jeg når jeg læser kronikken af den 18. november 2003 i Politiken, skrevet af Keld Hansen.

Med bevidsthed og klart overblik, dyb viden, fortælles der eventyret om Danmarks levende naturs kranke skæbne og få menneskers overtagelse af Danmark.

Jeg vil brodere lidt videre, og dette behøver ikke at betragtes som Kjeld Hansens vision, men den vision som jeg har fået inspiration til via læsningen af denne kronik og min egen bevidsthed om forhold i Danmark. Jeg kunne jo passende begynde med eventyret om Danmark set igennem en eventyrers øjne.

Der var engang et lille smukt land, hvor menneskene levede i fred med hinanden og hvor mange ernærede sig selv i landbrug og sang ”Hist hvor vejen slår en bugt”, men menneskene var selvfølgelig ikke så dumme, at de blot ville ernære sig selv, nej de ville også hjælpe menneskene i det lille kongerige med at få sul på kroppen og mad på bordet, så de begyndte at lægge nogle af gårdene sammen og stadigvæk levede de i samdrægtighed med hinanden. Men så var der nogle meget rige mennesker, som syntes at de ville hjælpe hele verden med at få mad på bordet, så det var nok bedre at de udkonkurrerede deres nærmeste naboer og overtog stedet og at de effektiviserede det hele lidt mere, hvad skulle mor da stå op om morgen og malke Maren for, nej man fik udviklet de mest smarte maskiner som kunne klare dette, og så kunne man også passende få så mange dyr som muligt, de kunne vel klare sig med lidt mindre plads, lige som fru Larsen i sit lille værelse på plejehjemmet, men altså efterhånden indså landmanden at der skulle mere til ikke af grådighed nej, nej, men man måtte jo følge med i konkurrencen og så får man jo også mere støtte og mere at skrive af på selvangivelsen, i det hele taget er der jo sund fornuft i det, vi er vel også kommet ind i industriens tidsalder, så hvorfor ikke overfører det til landbruget. Det må jo kunne betale sig at investere så meget. Lille Maren i stalden får ikke så meget klap og kæl mere, kun hos nogle få , men de må jo til sidst opgive deres lille sted, for ting bliver dyrere og reglerne strengere, især for dem som stadigvæk holder af Maren ko, og grisen Sørine og geden Otto, men det er jo lidt ”yt” at have det sådan, for så bliver man til grin af de store og man bliver forfulgt, hvis man ikke har lyst til at hænge store gule plasticsedler i dyrenes ører. For det skal man, tænk hvis de blev syge og så kender man ikke deres cpr. nr.

Men man har skam metoder til den slags mennesker, de skal ikke tro de er noget, nej de har bare at rette sig ind efter effektiviteten, ellers er det ”ud”, så en del kommer ”ud” og det er jo også bare godt, for så er der plads til flere store og så glemmer folk nok efterhånden at dyr er levende væsener, for de er der jo for at vi kan bruge dem og sætte tænderne i dem.

Man mærker ikke at liglugten breder sig, for man er jo så vant til så mange dufte i og omkring gårde, så mange mennesker har efterhånden mistet lugtesansen. Og nogen har også mistet andre sanser, heriblandt følesansen, men det taler vi ikke om, for så er der nogle store landmænd, der bliver meget fornærmede og føler sig uretfærdigt behandlet, for de gør virkelig meget for landet, og de har den største eksport af landbrugsvarer i verdenen og det er riget eller i hvert fald ministeren meget stolt af, der er kun få brådne kar der overtræder reglerne, som jo er så rigtige og gode, for de 20 millioner svin, som jo egentlig har det rigtigt godt i det lille Danmark, de får foder hver dag, og har deres eget lille ”rum”, hvor de lige kan ligge ned og give føde til de 12 små griseunger, som lige er kommet, og som får dejlig varme gennem en rød lampe og hva’, der er jo så mange grise, så gør det vel ikke noget at et par stykker bliver lagt ihjel indimellem, det er i hvert fald ikke nødvendigt at give dem mere plads, må vi bare være her, sådan en blødsødenhed, de har det jo godt, de er jo så dejlige store og runde, og hva´ så, det varer jo ikke længe, så kan de få lidt kærlighed af ornen igen, og er livet andet en sex og mad, de har det da lige så godt som menneskene. Ser vi ikke hver dag i aviserne og i butikkerne, at mad og sex betyder så meget. For der er nemlig et stort udækket behov i Danmark og i verden for dette, og det kan der ikke gøres nok ud af, for mennesket er nød til at lære alle teknikker og metoder der effektivisere den akt, så hvorfor ikke også gøre det godt og grundigt for dyrene, de skal sandelig ikke vente for længe med dette.

Men efterhånden er Danmark her i vores eventyr blevet fyldt med syge mennesker og det bekymrer mange mennesker også ministrene. Der er både allergi, kræft og mange andre nye sygdomme som dukker op og befolkningen er godt trætte af, at der ikke er flere sygehuse og de bruger al deres krudt på at demonstrere for flere sygehuse, for de er jo så syge og de har sandelig ikke tid til at beskæftige sig med andre ting, såsom landbrug eller politik eller børn.

Det er lige vand på Godsejernes mølle, så kan de rigtig udfolde sig og købe jord op og i det hele taget få støtte og effektivisere. Der uddannes flere læger og det er jo godt for beskæftigelsen, sygdomme de er der jo, og det kan jo ordnes med alverdens medikamenter, og det er der mange medicinalfirmaer som meget gerne vil gøre noget ved og de skal nok gøre deres arbejde, selv om det selvfølgelig er en hemmelighed, hvad der er i disse medikamenter, hovedsagen er vel at de hjælper og der er så mange af dem, så det gør da ikke noget at man har brug for dem hele sit liv, det betyder jo bare at man får et bedre liv, den tid man nu lever, for der er selvfølgelig nogle af ens indvolde, der kan tage lidt skade.

Børnene får mange allergier, men ærlig talt de skal jo kun være nogle år i den skole, så hvad gør det at der er fyldt med svamp og andet kravl, selv om det skulle gå lidt udover helbredet, så er det vel hovedsagen at de lærer at læse og skrive i 1. klasse men helst i børnehaven, for børn må lære at livet er alvor og at de skal på universitetet for at blive til gavn og tjene masser af penge til at forsørge den næste og forrige generation, for det er vigtigt, de har slidt og slæbt og er ved at dø af stress i en ung alder, selv om de har hus hjem, bil og dejlige børn, så må de jo følge med og ha’ mere hele tiden, for ellers er man jo ikke rigtig klog.

Børnene har fået dårlige hørelse, men det gør jo ikke så meget, for man er blevet så dygtige til at lave gode høreapparater og også at kunne operere for dette, så vi behøver ikke i det lille kongerige Danmark at tænke på støjen i børnehaver og ved koncerter. Den skal da ha´ fuld drøn alle steder, ja, alle steder er det vigtigt at gøre det så højt som muligt, for når man nu har fået en dårlig hørelse, er man jo nødt til det, men det er der ikke så mange, der taler om, for det ville jo være det samme som at sige at der er noget galt i Danmark, og det er der jo slet ikke, det er kun de dér alternative, der er galt afmarcheret og tror de er noget, og det er de jo ikke, for de er bare luftige og har ingen jordforbindelse og kan slet ikke se, hvordan tingene her på jorden egentlige skal være, for det handler jo om penge og om at tjene så meget som muligt og købe så meget som muligt, for først da kan maskineriet virke i Danmark og det handler i hvert fald om, at hjulene skal rulle uanset, hvor de ruller hen. Vi har i alle tilfælde brug for mindst 100 ting af hver slags, det er godt for konkurrencen og så kan man jo tjene mere, når man tager patent på det, så er det kun de udvalgte der har råd og det er virkelig godt, for det er kvalitet, og man må jo kende sin plads.

Og de dér alternative, de tror jo også på noget, de tror de har en sjæl og at de har levet før, de tror også at mennesket har noget højere i sig, som er en bevidsthed, som kan udvikle sig igennem livet. Så de lever nok sletikke på jorden, nej det er nok en fejl, at de blev til noget i dette liv, og at de kan se en mening med livet, og at de kæmper for det levende liv, og at de vil dø om så det gælder, men hva’ den slags fjollerier har der jo altid været og heldigvis fik man jo brændt alle de mennesker under inkvisitionen, så på den måde har kirken jo gjort noget godt, væk med dem, ja, ja altså med nogle få fejltagelser selvfølgelig, som ham, der fandt, at jorden var rund og ikke flad og at relativitetsteorien blev skabt, og at Einstein og Goethe og Schiller og mange andre berømte mennesker alligevel blev berømt.

Nej, men lad os få det normale, det som vi kender til.

Og på den måde går vores eventyr videre og videre, og der går mange år og Danmark er nu igen blevet et uoplyst Enevælde med en stor Godsejeradel, som alle har fået ridderkorset og de har også fået plads i Folketinget, som nu ikke mere hedder Folketinget men Godsejertinget og mange storgodsejere har sørget for at rigtig mange venner får hjælp til det de har brug for i Danmark for at blive lykkelige, så det er virkelig godt at kende en som kender en, som er ven med ministeren. Og hva’ nu arbejder de fleste mennesker på storgodserne, hvor de er blevet stuepiger, rengøringsdamer og staldmestre og mesterinder, nogle er gyllespredere, andre er grisehandlere og ja, jeg kan næsten ikke huske det hele, men der er nok ca. 100 ansat på gårdene, og det er jo også nødvendigt, for vi må jo holde eksporten i gang. Så vi må huske at spise kød.

Men så en skønne dag, da skete der noget, en stor bevægelse af utilfredse alternative mennesker havde igennem årene slået sig sammen og havde på trods af strenge forbud fra regeringen skabt sundhedshuse, hvor mennesker kunne komme og få healing, trøst, samtale og alverdens alternative teknikker til at komme sig oven på stress, forgiftet mad, silicone bryster og forlængede penis´er. Her fik man åndelig næring, her arbejdede man med det holistiske syn og opfattede at alt i mennesket var forbundet og virkede ind på hinanden. Der var også mange læger her, som var blevet udstødt af kolleger, som nok vidste hvad de var for nogle ukollegiale gale mennesker, der ønskede at arbejde sammen med alternative ”kvaksalvere”, som troede de var noget, selv om de slet ikke havde læst alle de bøger som de havde læst, men kun studeret den urgamle visdom som Hippokrates havde og shamanernes lære og en hel masse kinesisk med mere, ja det var sådan noget kvaksalveri, der sletikke var beviser for. Godt nok døde der mange i lægehænder men alligevel, det var alt for anderledes alt det nye, og det skal man nu engang være på vagt overfor, mærkeligt at folk er meget glade når de kommer ud fra disse sundhedshuse, de virker glade og udstråler ro og harmoni, hvad er nu det for noget nymodens noget, der skal da være gang i den, og nogle gamle læger satte sig sammen og besluttede lige som præsterne i sin tid at de nok hellere måtte bekæmpe dem med hård hånd, så der kom mange restriktioner, således at tingene kunne blive fjernet, men det syntes ikke at virke på disse mennesker, de arbejdede støt og roligt og der blev flere og flere, og flere og flere Robin Hood’er dukkede op, og det blev godsejerne rigtig gale over og ligeså mælkemonopolet, så de prøvede virkelig at gøre dem det helvedet hedt, men det blev heldigvis opdaget og lidt orden var der dog stadigvæk i landet, så de kom for retten og blev fængslet og deres godser blev udstykket, og så kom der sådan nogle små økologiske brug, og små landsbyer begyndte at dukke op og folk blev sunde og fik deres følelser igen og begyndte at tænke på alle dyr som deres yngre brødre og søstre, og der var ingen der mere gjorde nar af hinanden, man delte med hinanden og man delte også med mennesker uden for Danmark, man tog nemlig ned de steder, hvor de fattige boede og handlede med dem direkte og hjalp dem med at blive selvproducerende, og det blev en løn i sig selv, at alle mennesker blev gladere, og man altid havde nok og ikke begærede mere end det som var godt og rigtigt for én.

Pludselig kunne man opleve, hvorledes man kunne klare problemerne igennem samfølelse og kærlighed, og man kunne mærke sig selv og være ærlig, og man kunne ”se” de andre og få øje på bjælken i sit eget øje førend splinten i sin broders øje, så alle følte sig frie og turde være den de var, fordi de kunne mærke trygheden i det nye liv, hvor der var omsorg, levende fantasi, poesi, viljeskraft, styrke til at bære, styrke til at se i samme retning, styrke til at forvente sig noget godt af fremtiden, og så er vi jo ved begyndelsen, for dermed ender og fortsætter denne historie, hvor stodderen og prinsen og luderen og prinsessen fandt hinanden, det var det skønneste bryllup mellem prinsen og prinsessen og kongen stod og så på og gav dem livet igen at leve. Se det var en rigtig historie, og måske kunne det godt ske!!