Sundhed er en menneskeret

Artiklen fremhæver den øgning af befolkningens sundhed, der må forventes, hvis naturterapi/alternative behandlinger inddrages på lige fod med de konventionelle behandlinger.


Vi vil forhindre lovmæssig umyndiggørelse og ønsker frit valg mellem veldokumenterede, konventionelle og ukonventionelle behandlingsformer.

Af Bente Fritioff Nørgaard, formand for MayDay og bestyrelsesmedlem i Visions-partiet

I MayDay har vi skabt et netværk af sundhedsbevidste mennesker, som er overbeviste om, at sundhed er godt for helbredet og som derfor kræver åben, ucensureret information og debat om sundheds- og miljømæssige påvirkninger af både positiv og negativ art..

Vi vil forhindre lovmæssig umyndiggørelse og ønsker frit valg mellem veldokumenterede, konventionelle (medicin/ kirurgi) og ukonventionelle behandlingsformer (behandling udfra holistiske og økologiske principper, hvor kroppens egen helingsevne understøttes med simple, ufarlige teknikker og lægemidler).

Og vi kræver reel oplysning - via åben debat samt oprigtig, letforståelig mærkning på fødevarer og lægemidler, så befolkningen har et reelt valg, og dermed mulighed for, at tage vare på egen sundhed.

Det er tankevækkende at mennesker, - med efterhånden enhver lidelse, sygdom, eller handicap og/eller mennesker, som befinder sig i specifikke sundheds-, trivsels- eller miljøbelastende livs situationer, - hver for sig føler sig så magtesløse, at de er nødt til at finde sammen i tusinder af foreninger, varetagende tusinder af subspecifikke problemstillinger indenfor de samme tre nært forbundne hovedområder: FOLKESUNDHED, TRIVSEL og MILJØ ?

Hvorfor føler så mange mennesker sig dårligt behandlede eller utrygge ved sundhedsvæsenet, myndighedernes anbefalinger vedr. sundhed og miljø, om dette eller hint er sundt eller usundt, farligt eller ufarligt ?

I stedet for at lytte til befolkningens behov og ønsker, støtter politikerne sig til eksperter og konsulenter, som for en – endog meget stor del – er tilknyttede bestemte økonomiske eller faglige interesser. Det er nærmest ufatteligt hvordan politikerne overhovedet kan få den tanke, at lade sig rådgive af ”eksperter” med direkte tilknytning til store, magtfulde firmaer eller organisationer, - i så store og essentielle spørgsmål som folkesundhed og miljø.

Det drejer sig jo altså om så væsentlige spørgsmål, som om hvorvidt store dele af befolkningen skal udsættes for en given vaccine eller en bestemt medicin, om hele befolkninger igennem deres fødevarer skal udsættes for vækstregulerende hormoner, tungmetaller, antibiotika eller andre former for medicinrester og nu også gensplejsede produkter. Om - på den anden side - samme befolkninger skal have adgang til kosttilskud, udtræk fra lægende planter eller alternativ behandling.

Det er senest lykkedes disse eksperter, at overbevise EU politikerne om, at en lang række kosttilskud bestående af stærke vitaminer og mineraler skal forbydes i løssalg. Til gengæld er det nu tilladt, at ”berige” underlødige fødevarer med samme vitaminer og mineraler, blot i lavere dosis.

Hvilken forbruger kan overskue, hvor meget de indtager af de forskellige ”tilskud” når de indtages via forskellige fødevarer?

Lige nu er det plantemedicinen, som man forsøger at give samme behandling.

MayDay har observatørstatus i Codex Alimentarius (læs mere om dette, EU direktiverne og meget mere på: www.mayday-info.dk)

Vi har, i de seneste år, brugt megen energi på at forsøge at stoppe eller ændre disse direktiver. Det lykkedes ikke at ændre noget ved kosttilskudsdirektivet, men vedr. det nye plantemedicindirektiv er det lykkedes – sammen med lignende organisationer i hele Europa -, at råbe politikerne op, således at dette direktiv bliver knapt så restriktivt, som først tiltænkt.

Hvordan kan det være, at man forbyder sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende kosttilskud – med meget få indberetninger om bivirkninger og slet ingen dødsfald – og samtidig nærmest ignorerer de ufatteligt mange indberetninger der er vedr. bivirkninger, sygdomsfremkaldelse og dødsfald, når det handler om medicinalindustriens og fødevareindustriens produkter?

Mindstekravet må være , at befolkningen får en reel oplysning , så vi i det mindste i et vist omfang selv kan vælge, hvad vi vil være med til at udsætte os selv og vores børn for. Jeg hentyder her til den politiske debat på internationalt plan om, hvorvidt fødevarer, som er behandlet med vækstregulerende hormoner, som er gensplejsede, bestrålede eller forurenede med forskellige giftige stoffer, skal mærkes.

Gennem arbejdet i MayDay møder jeg læger, tandlæger, sociologer, alternative behandlere, biokemikere, økologiske landmænd m.fl., som med deres karriere og økonomiske tryghed som indsats, bruger en stor del af deres arbejdsliv og en endnu større del af deres fritid til, at forske i, uddanne sig til og arbejde for, et alternativ til den ovenfor skitserede, ”etablerede” forskning, videnskab og praksis.

Vi må da kunne kræve, at forskning på de eksistentielle områder hverken styres af kommercielle, økonomiske eller faglige interesser, men tværtimod i et tværfagligt samarbejde imellem forskere og forskningsprojekter – som betales af samfundet/befolkningen for at arbejde for den bredest tænkelige analyse og de bedst tænkelige løsninger for samme samfund/befolkning.

Som verden er skruet sammen i dag, kan man kun for alvor løse ovenstående problemstillinger internationalt, men metoden må vel være, at man starter med, at sætte nationale krav. Målet er først nået, når enhver patientforening og en borgerrettighedsorganisation som MayDay er overflødiggjort.