Nydanskere/Integration

  • Udskriv

Integrationslovgivningen har konsekvenser man ikke har styr på. Symptomløsningerne har den meget kedelige effekt, at der altid kommer andre konsekvenser end man regnede med, og at de egentlige problemer ikke løses, men at der derimod opstår nye problemer. Nøglen til løsningen er viden om hinanden.

 

Problemer med lovgivningen


Der tales meget om 24års-reglen, og med rette. Den blev skabt for at forhindre tvangs-ægteskaber, og noget taler for, at det lykkedes (der er dog ikke lavet undersøgelser, der dokumenterer dette tilstrækkeligt). Men 24års-reglen har ført andre helt urimelige konsekvenser med sig for etniske danskere, som gerne vil gifte sig med en udlænding. 24års-reglen er en rigtig dårlig lov, der virker uanstændigt i flæng.

Lovgivningen har konsekvenser, som man ikke har styr på.

Der tales meget om tørklæder, - aktuelt er det blusset op igen efter at Asmaa Abdol-Hamid er blevet kandidat for Enhedslisten, - og hvordan er det nu med ikke at ville give hånd til mænd – kan man tillade sig ikke at ville det? Skal vi til at lave endnu en lov, som har konsekvenser vi ikke kan få styr på, - f.eks. at danske kvinder ikke må gå med tørklæder, eller at Dalai Lama skal give hånd, hvis han kommer på besøg?
Vi har forskellige svære forhold for nydanskere f.eks. starthjælpen, som er skabt for at presse dem i arbejde, som ikke frivilligt kommer i arbejde. Det hjælper for nogle, men andre presses yderligere ud i afmagt, - var det meningen?

Lovgivningen har konsekvenser, som man ikke har styr på.
 


Symptomløsning ud fra snæver tænkning


Det store problem er, at disse ting - og mange flere problemer vedrørende etniske danskere og nydanskere – løses med en meget snæver tænkning:

  • Vi vil ikke have tvangsægteskaber, så må vi forbyde det
  • Vi vil ikke have at muslimske kvinder går med tørklæder, fordi det udtrykker undertrykkelse af kvinder, - så det må vi forbyde
  • Vi vil have de dovne i arbejde, så vi må presse dem til det yderste

Denne måde at løse problemer på er baseret på en simpel tænkning, hvor man ikke formår at gå bag om tingene og erkende hvad den egentlige årsag er. Man forholder sig kun til symptomerne.


Symptomløsninger har den meget kedelige effekt, at der altid kommer andre konsekvenser end man regnede med, og at de egentlige problemer ikke løses, men at der derimod opstår nye problemer.


Problemerne kan kun løses, hvor man løfter sin bevidsthed til et højere perspektiv, dvs. udvider sin horisont, så man kan iagttage det væld af faktorer, der spiller ind, og så man kan udkrystallisere den dybeste årsag. Der er nemlig en dyb fælles årsag til alle disse problemer:
 


Årsag til lidelse er uvidenhed


I buddhismen siges det, at uvidenhed er årsagen til lidelse, - og det er netop dette, der er tilfældet her. Etniske danskere og nydanskere ved alt for lidt om hinanden, den manglende integration er et resultat af dette.
For etniske danskere er ordet ”nydansker” eller ”flygtning” eller ”indvandrer” – begreber, de er abstrakte, de gør menneskene anonyme og fremmede i vores bevidsthed, så længe vi ikke har åbnet vores sind for menneskene bag.
Etniske danskere og nydanskere, der arbejder sammen eller som bor side om side har jo normalt ingen problemer med hinanden.
Det er uvidenheden, der er problemet. Man er bange for det ukendte, og man tager afstand fra det ukendte.
 


Nøglen til løsningen er viden om hinanden


Nøglen er således viden om hinanden, - først da kommer respekten for hinanden, den respekt som vi har så meget brug for i Danmark. Så vil de etniske danskere opdage at nydanskerne er mennesker med følelser, sorger og bekymringer, håb og glæde, og tanker helt ligesom alle andre, og med ressourcer, som de gerne vil bruge. Og nydanskerne vil opdage et de etniske danskere er ligesådan.


Først når vi lærer hinanden at kende åbnes hjerterne, - og det er kun i hjerterne, at integrationen kan finde sted.
 
Det er helt afgørende, at der gøres alt for, at denne åbning kan ske. Der må laves et væld af projekter og arrangementer, hvor denne udveksling af viden om og oplevelse af hinanden kan finde sted. Det kan være alle slags kulturelle projekter, og sociale projekter, der skaber mødesteder for begge parter. Der må skabes mange projekter vedrørende lokalsamfund, hvor etniske danskere og nydanskere kan finde sammen i meningsfulde og respektfulde sammenhænge. Der må ofres sendetider i TV, der må skabes kulturelle udstillinger, livekoncerter, spillefilm og dokumentarfilm fra og om forskellige lande, som nydanskerne kommer fra. Naturligvis kan det gøres spændende, - tænk bare på Troels Kløvedals rejseberetninger i TV fra forskellige lande. Der må afsættes mange offentlige midler til dette. Det er uhyre vigtigt. Medierne må bruge sendetid og spalteplads til positive fortællinger og succeshistorier, - selv om problemerne selvfølgelig ikke skal gemmes væk. Men det nuværende ensidige fokus på problemerne er dybt skadeligt.
Der er enorme menneskelige værdier at hente, - og der er også enorme økonomiske ressourcer at hente.
 


Ressourcer – økonomisk og menneskeligt


I 2002 lavede integrationsministeriets tænketank en beregning, der viste, at hvis integrationen ikke bliver bedre end nu, så vil det koste den danske stat 14,3 mia. kr. hvert år. Hvis der derimod blev fuld integration, så ville det betyde et økonomisk overskud på 23,4 mia. kr. om året. Forskellen er 37,7 mia. kr. Det er jo et formidabelt beløb, så der er al mulig grund til at ofre store ressourcer på projekter, der kan bidrage til formidling af viden om hinanden, og til at man finder sammen og møder hinanden. Der må ofres et par milliarder på dette, da det er en helt central nøgle til integration – i den forstand, at man kan leve i harmløshed side om side, - det betyder ikke, at vi skal være ens. Tværtimod er det nødvendigt at etniske danskere åbner sig for, at de mange forskellige etniske kulturer er en berigelse af det danske samfund. Og det er nødvendigt at nydanskerne får en forståelse for det samfund de lever i og for de etniske danskere.
 
Når etniske danskere og nydanskere kommer til at respektere hinanden, fordi de lærer hinanden at kende, så behøver vi ikke 24års-reglen eller forbud mod tørklæder eller madpakkeordning eller lignende. Så vil samfundet udvikle sig harmonisk, og så kan lovgivningen minimeres vedrørende disse ting.
 


Årvågenhed


MEN – indtil da, må vi have nogle regler og love, for vi skal jo ikke være blåøjede. Nogle love er naturligvis nødvendige i denne sammenhæng, f.eks. skal vi forhindre mennesker, som ikke respekterer grundloven, i at udfolde sig. Men mange andre regler og love må indskrænkes og opløses hurtigst muligt, efterhånden som integrationen udvikler sig. De nuværende love er i sig selv perspektivløse, men med en vision om hvor vi vil hen, så kan reglerne – under en stadig tilpasning og indskrænkning – være en nødvendighed, samtidigt med, at vi kan nå et godt resultat i løbet af nogle få år.

Eskild Tjalve